Farvel til Janteloven
"

Farvel til Janteloven

 

For mig døde Janteloven, da jeg for 14 år siden købte min Audi S8. Alle sagde til mig: “det skal du ikke gøre, folk kommer aldrig til, at booke dit foredrag igen og kommunerne kommer til, at stoppe samarbejdet med dig”.  "Ingen gider, at lytte til en foredragsholder i en blæret bil”.

Siden har jeg haft langt over 3.000 foredrag. 

 

Trods smarte biler har jeg aldrig oplevet janteloven siden 2005?

Og det er på trods af: 

  • Jeg har altid følt mig god
      - men aldrig bedre end andre.
  • Jeg har altid elsket mig selv
      - men ikke mere end jeg har elsket andre.
  • Jeg tror, at jeg er noget
      - men jeg tror ikke at jeg er mere end andre.
  • Jeg har altid talt og tænkt pænt om mig selv
      - men jeg har også altid talt og tænkt pænt om andre. 

 

Janteloven eksistere ikke i mit liv. Men hvorfor ? 

Begrebet “Jantelov” - opstår først, når du får tanken om, at du er bedre end andre - det skaber en arrogance, der let gør os ulækre i andres øjne. 

Danskere elsker dem der har succes - blot du er sød og behandler andre pænt. 

Jeg kan huske da jeg første gang holdte jul for fattige og ensomme - og alle medierne stod i kø i mit hjem for, at interviewe mig. Jeg var meget anspændt - fordi jeg bor meget specielt og de kunne nemt have fået ondt i røven, været misundelige eller skrevet negative ting. Men alle journalisterne fokuserede på det, der var vigtigt og relevant, nemlig min lyst og mission om, at hjælpe samt gøre en forskel for fattige og ensomme juleaften. 

 

Her fandt jeg ud af, at det er ikke successen der skaber jantelovs følelsen i andre - 
men
attituden. 

 

En følelse af Janteloven kommer kun når du opføre dig som et idiot. 

  1. Når du ikke behandler andre mennesker pænt 
  2. Eller når du snyder og bedrager

Så her er nøglen til, at undgå janteloven 

  1. Se ikke ned på andre 
  2. Vælg, at rose andre mennesker 
  3. Respektere andre mennesker og behandle dem pænt 
  4. Tal altid pænt om andre 

 

Venner husk, at vi alle sammen er noget særligt - DU er noget særligt!

Knus Søren Lynge 

50% Complete

Two Step

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua.