At leve med PTSD - af Sabrina Hostrup

PTSD ven eller fjende???

Det er der mange med kendskab til PTSD har gjort sig tanker om, det er i hvert fald noget jeg tit og ofte tænker på. Fordi jeg selv i en alder af lige knap 30 år, kan sige at jeg har kompleks PTSD.

Men bliver jeg spurgt om, min PTSD er ven eller fjende så kommer det meget an på hvilken dag jeg har. Er det en god dag så kan jeg svare, at det er måske tæt på en ven, men en ven på godt og ondt selvfølgelig.
Mens på mine dårlige dag, så vil jeg helt klart sige, at det er min største fjende.

Min PTSD fik jeg konstateret for snart 2 år siden. Nogen vil nok sige, at det er da ikke så lang tid siden, men for mig er det mange år siden. Fordi jeg har i 18 år vidst, at der var noget galt med mig. Trods nok så mange forsøg ved forskellige psykologer, psykiater og læger så var der ingen af dem, der har kunne give mig svar på, hvad det var der var galt med mig.

Først da jeg blev voldtaget i 2017 og jeg ender ved Voldtægscenteret, hvor får 6 timer hos deres psykolog, sker der noget. MEN det ender faktisk med, at det er mig selv der nævner, at jeg har en mistanke om PTSD.

For overhovedet at være kommet dertil, har jeg allerede inden jeg startede ved denne psykolog, haft en eller anden form for interesse i, at undersøge PTSD nærmere.
På dette tidspunkt vidste jeg ikke rigtigt hvad PTSD var - jo at det var en eller anden frygtelig sygdom som ofte var noget vi hørte om i nyhederne, når der var noget omkring de danske soldater, men det var ikke en sygdom man ellers hørte så meget om.
Så jeg gik jo i gang med at læse en del om den hidtil næsten ukendte sygdom -  ja jeg gik sågar i gang med at teste mig selv online, fordi jeg syntes at kunne genkende nogle af de symptomer der var beskrevet, og til min store lettelse så ramte jeg plet i de online test.
Derfor nævnte jeg det over for psykologen, ved Voldtægscenteret om dette virkelig kunne passe for jeg ved godt at de online test ikke er nogen man skal tro 110%.

Ja for mig var det nu engang en lettelse, ikke at have PTSD for det er sku ikke noget der er let at leve med, men en lettelse ENDELIG at kunne få sat ord på hvad pokker der er galt med mig, men jeg skulle dog blive klogere.

For 6 timer i alt ved en psykolog det var ikke nok for mig - for 1 ting var at jeg var blevet voldtaget, det i sig selv var traumatisk nok, men jeg har været igennem vold både ved ægteskab, men også igennem et grundforløb til en uddannelse, så jeg går selvfølgelig til min egen læge og siger pænt ”HJÆLP mig”

Hun prøvede, at gøre hvad hun kunne men i første omgang blev hendes henvisning afvist fordi jeg stadig var tilknyttet til Voldtægtscenteret.
2 forsøg og psykiatrien godtog lægens henvisning, MEN så var der selvfølgelig også lige ventetid, fordi at der var mange med PTSD og ikke nær nok behandler til dette, så udsigten sagde 1 år!
Da jeg fik det af vide tænkte jeg ”NEJ det overlever jeg ikke!”
Men efter 2 mdr. så skete det, at der kom en ny behandler, hun skulle videre uddannes, Der ville derfor være en chance for, at jeg kom væk fra ventelisten og være hos hende i ca. 1 år.

Thomas Frederiksen som Søren Lynge har haft inde til Live show, fortæller hvordan han har oplevet hans symptomer, hvordan hverdagen pludselig var en anden, hvordan alt gerne skal være ”planlagt” – her tænker jeg på, at han skulle være i udlandet og ikke hjemme ved hans daværende kæreste.

Jeg kunne nikke genkendelse til mange af de ting som Thomas (i overstående video) beskriver, men der var også rigtig mange ting hvor jeg tænkte ”Nej hvor vil jeg ønske jeg kunne have den viljestyrke som du har Thomas!”.

Det her med, at hverdagen skal være meget struktureret, meget forudsigelig eller planlagt ned til mindste detalje, det er SÅ forbandet vigtigt for mig.
Jeg skal helst ikke planlægge mere end 1 uge af gangen, men selv det ved jeg godt er helt umuligt - men så vidt det er mig muligt så ved jeg, at jeg KUN skal 1 ting om dagen - hvilket jo kan give en hel del udfordringer.

Sådan noget simpelt som at tage ud og handle, det kan i mine dårlige perioder være mere end rigeligt for mig.
Mens i mine gode perioder der kan jeg lige klarer 1 måske 2 ting mere end ellers, men det skal stadig ikke være helt vilde ting.
Jeg mister rigtig hurtig fokus, overblik og ikke mindst mit overskud, og hvis der er noget som er UTROLIG vigtigt for mig, så er det mit overskud!! Havde jeg bare været alene så kunne det næsten være hvad det er, men jeg er enlig mor til 2 mindre børn som også har brug for deres mor.  L

Livet med PTSD er ikke som at følge en rød snor.

Det ene øjeblik kan jeg være fyldt med energi, overskud og være høj på livet, virkelig være fyldt med positivitet, men det kan vende på et splitsekund! Det kan være noget så simpelt som en forkert berøring, et bestemt navn, hvis jeg bliver den mindste smule presset.
Når jeg lander der hvor mit monster, det er hvad jeg kalder min PTSD, så er jeg ikke rar at have i nærheden.

Jeg har dog lært at håndtere mit monster, men det lykkes dog ikke altid at bruge metoderne, men er jeg der hvor det går galt, så er det som om jeg ændre mig som person. Som om jeg træder ud af min egen krop og ser et monster inde i kroppen, et monster der vil skade alt og alle omkring sig – skælde ud, blive arrig og flygte.
Jeg har ALDRIG slået nogen, jeg har oplevet vold tæt nok på til at der kan jeg styrer det, men mit monster har mange gange prøvet at tage styringen helt. Men indtil videre har jeg kunne holde den hen, men hvad hjælper det når jeg så enten stor tuder, råber / skriger, tager bilen alene og kører på motorvejen og sørger for der ikke er andre så jeg kan træde på speederen alt imens at der kommer blandende følelser ind igennem mig.
Følelser som kan være et ”Kick”/sus men også en masse tanker om hvad nu hvis jeg mister kontrollen over bilen? Hvad nu hvis jeg slipper rattet så kører jeg galt og så kan jeg ENDELIG få fred?!

De tanker falder mig desværre ofte ind, primært i mine dårlige perioder, men ”heldigvis” er jeg så bange for døden, at det aldrig bliver til mere end tanker.

Vrede, hukommelsesproblemer, ”træde ud af kroppen” oplevelser, manglende overskud, flachbaks, mareridt, søvnløshed – de er alle sammen en del af mit liv. 

Thomas Frederiksen fik i videoen et spørgsmål om der kunne være følge sygdomme med til PTSD!? For mit vedkommende har jeg fået en del sygdomme med oveni, blandt andet depression, tildens til selvmordstanker, panik angst, ustabil emotionel personligheds forstyrrelse.

Det er noget af en mundfuld, og desværre har det også påvirket, at jeg ikke kan fungere på en arbejdsplads, ikke på fuldtid.

Selvom jeg nu snart har fået hjælp i 1 år så har jeg fået af vide at på baggrund af mine traumer og min opvækst som bestemt heller ikke var den fedeste, så skal jeg ikke forvente nogensinde at blive rask , derfor er jeg sat til kompleks PTSD.

Jeg kunne skrive langt mere om min hverdag med PTSD, hvad den gør og hvordan det påvirker mig, men i bund og grund så vil det nok nærmere blive gentagelser på gentagelser, men en ting er sikkert, PTSD er ej min ven eller fjende, det er en de af mig!

- Sabrina Hosted

Lyngemetoden takker Sabrina for sit ærlige og SÅ flotte indlæg! Vi arbejder i Lyngemetoden med konkrete kognitive øvelser som kan hjælpe på disse ting Sabrina beskriver. Disse øvelser vil med garanti give mere overskud i hverdagen. Så kontakt os endelig - hvis vi kan skal hjælpe DIG!

Mail: [email protected] 

Tlf: 70272526